Samtaler med nærvær – også online

  Selvom vi mødes på skærmen, er det menneskelige møde stadig i centrum. Jeg tilbyder nærværende, respektfuld terapi, hvor du kan føle dig mødt – uanset afstand.

Om mig

Født i 1957 på Island, har jeg boet i Danmark i mere end 25 år og er nu bosat i Indien.

Min karriere som psykoterapeut begyndte i 1982, og jeg har arbejdet som autoriseret psykolog siden 2001 – i alt over 40 års erfaring med terapeutisk arbejde. I 22 af disse år drev jeg egen klinik i Sønderborg.

Gennem årene har jeg arbejdet på forskellige behandlingsinstitutioner i Island, Norge, Sverige og Danmark. Jeg har haft roller som psykoterapeut, behandlingsleder, afdelingsleder og psykolog, både i private og offentlige institutioner.

Jeg var blandt andet ansvarlig for at implementere den første behandling i Danmark inden for et fængsel (Statsfængslet Renbæk), hvor fokus var på indsattes personlighed og personlighedsforstyrrelser.

Udover mit arbejde som psykolog er jeg også uddannet kunstner, og du kan besøge min kunstneriske hjemmeside for at se nogle af mine værker.

I min fritid praktiserer jeg meditation og har en dyb interesse i non-dualisme (Advaita Vedanta). Det er også grunden til, at jeg nu bor i Indien – for at fordybe mig i stilhed og selvundersøgelse. Min erfaring som psykolog har lært mig, at mange psykiske udfordringer ikke kun handler om symptomer, men ofte bunder i et manglende kendskab til, hvem vi i virkeligheden er. Bag de mønstre vi kæmper med, ligger ofte usikkerhed, lavt selvværd – og dybest set en glemsel af vores sande natur. Når vi kommer i kontakt med os selv på et dybere plan, skabes mulighed for reel forandring og frihed. Det er dette lag af erkendelse, jeg ofte forsøger at støtte mennesker i at nærme sig – når det giver mening i deres proces. Et gammelt visdomsord siger: "Elsk din næste som dig selv." Det rummer for mig en sandhed: At ægte medfølelse starter med en ærlig og kærlig forbindelse til os selv – det er noget, jeg efterstræber. 

Jeg er fraskilt og har tre voksne børn.

Uddannelse
  • 1998-2000 Aarhus Universitet. Klinisk psykolog. cand. psych.
  • 1994-1997 University of Iceland, bachelor
  • 1987-1988 School of Visual Arts (afdeling for maleri), New York
  • 1980-1984 Icelandic College of Arts and Crafts (afdeling for maleri), Reykjavik 

  • Arbejdserfaring
  • 2020-21: Starter Online Samtaler.
  • 2010: Fuldtidspraksis på min klinik i Sønderborg med tilknytning til sygesikringen.
  • 2005-2015: Ansat hos Sydgårdens Behandlingsafdeling i Statsfængslet Renbæk. Først som afdelings- og behandlingsleder og efter 2007 som behandlingsleder.
  • 2011-2015: Konsulentrolle med ansvar for implementering og udvikling af behandlingsprogrammet samt behandling af indsatte med misbrugsproblemer.
  • 2003-2005: Sønderjyllands Amts Misbrugscenter, Specialistafdeling. Udførte udredning af misbrugere med henblik på diagnosticering og behandlingsforslag samt behandling af klienter. Tog sig også af supervision af øvrige medarbejdere. Arbejdsområdet dækkede Rådgivningscentret i Aabenraa, Rådgivningscentret i Haderslev, Rådgivningscentret i Sønderborg, Rådgivningscentret i Tønder samt Pensionatet og Forbehandling i Toftlund.
  • 2001-2003: Rådgivningscentret i Sønderborg. Arbejdede med behandling/terapi, supervision samt psykologisk test og udredning.
  • 2001: Etablerede egen psykologisk klinik i Sønderborg.
  • 1982-1997: Arbejdede i forskellige institutioner med behandling af misbrusproblematik i Island, Sverige og Norge som behandlingsleder og psykoterapeut. Dette inkluderede SÁÁ (1982-1989), Universitetsklinikken i Island (1993-1997), Solvang og Arbeidernes Edruskapsforbund i Norge (1991-1992), Alfastiftelsen i Norge (1991) og Saga ab i Sverige (1989-1991).
  • Jeg har opnået omfattende erfaring inden for disse forskellige arbejdsområder, hvilket giver mig et bredt fundament for at støtte mine klienter på deres vej mod trivsel og helbredelse.

  • Artikler
  • Stefánsson, R. (2017). Misbrug og personlighedsforstyrrelser. I E. Simonsen, & B. B. Mathiesen, Personlighed og personlighedsforstyrrelser - En grundbog (s. 289-304). Hans Reitzels Forlag.
  • Stefánsson, R. (2010). Kognitiv adfærdsterapi ved misbrug med afsæt i klientens personlighedsmønster. I B. Ulrikkeholm: Den du er - Samtaler og mødet med mennesker. Blå Kors Rold Skov. S. 104-123.
  • Stefánsson, R., (2009). Psykoedukation ved personlighedsforstyrrelse og dobbeltdiagnose bag tremmer. I J. Pallesen, K. Løkke, T. Schriwer og L. Merinder (red.):Dobbeltdiagnose - håb - afklaring - handling. En antologi. Århus: Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetsforlag.
  • PEER REVIEWED JOURNAL: Stefánsson, R. & Hesse, M. (2008). Personality Disorders in Substance Abusers: A Comparison of Patients Treated in A Prison Unit and Patients Treated in Inpatient Treatment. International Journal of Mental Health and Addiction, 6(3), 402-406.